Lån penge af familie eller venner

Hvis du er træt af at betale høje renter og gebyrer i banken kan du låne pengene af et familiemedlem eller nogle venner.
Da renten for tiden er så lav på indlån, vil det ikke være det store tab forbundet ved at udlåne beløbet rentefrit. MEN husk at lave en kontrakt. Desuden er det en god ide at se gode råd til familielån.

Hvis der er en rente på lånet skal den naturligvis opgives til skat som henholdsvis en rente udgift eller en rente indtægt.

Et sted hvor det giver mening at have en rente ind i lånet, er hvor det reelt koster långiveren penge at udlåne pengene. Skulle jeg eksempelvis udlåne penge, vil jeg mindst forlange den rente som mit dyreste boliglån koster. Derved kan min indtægt og udgift modregnes skattemæssigt men jeg kan give et relativt billigt lån til en ven som køber nyt hus og vil have dyrere lån end jeg. Desuden behøver jeg ikke forlange de gebyrer som en bank ofte forlanger for lån.

Selv vil jeg ikke låne penge til køb af bil af flere grunde, primært fordi det økonomisk er en ufattelig dårlig investering, men også fordi billånene hos forhandlerne er uhørt billige. Det er muligt at forhandle helt ned til 3% for tiden. Hvilket er under det halve at et godt billån i banken.